1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




75 ÅRS JUBILÆUM PÅ SORØ KUNSTMUSEUM

LØRDAG D. 2. JUNI KLOKKEN 10-17: KOM OG FEST MED OS Med et festligt program fyldt med aktiviteter for hele familien fejrer vi, at det i år er 75 år siden, at Sorø Kunstmuseum åbnede. Gratis adgang hele dagen. Vi holder åbent hus inden for på museet og i museumsgården, og i samarbejde med Sorø bibliotek og nogle af byens bedste madsteder åbner vi også op for biblioteksgården med mulighed for at stille den store eller lille sult i forskellige street food boder. SE PROGRAMMET HER.

 

Officiel åbning

museumsgården

Velkomst ved formand for bestyrelsen Lorentz Jørgensen.
Taler af direktør Charlotte Sabroe og borgmester Gert Jørgensen.

Tidspunkt: kl. 10.20 - 11.00

_____________________________________________________

 

Velkommen i sommerudstillingerne

Flommen

Oplev Søren Martinsen: GIGANTERNE og
Thomas Hylander: Shelfies. Historier fra en køkkenmødding.

Tidspunkt: kl. 11.00 -

_____________________________________________________

 

Street Food

Street Food

I det daglige samarbejder Sorø Kunstmuseum med flere af områdets gode madsteder. På festdagen stiller de alle op med en bod, hvor man kan stille både den store og lille sult. Glæd jer til:

Støvlet Katrines Hus / sildeanretning og andet lækkert
Comwell Storkro, Sorø / salater
Ostebørsen / osteanretninger
Wonderful Lifestyle / paella med kylling og skaldyr
Kunstbaren / Dagmar Bryggeriet, Sorø Bryghus, Mosters, Søbogaardsaft
Kunstcafé  / festkage
Skotte & Stentoft / kaffe, kage og tapas,
Restaurant ParnasHuset / flæskestegssandwich, pølsehorn
JuiceClub / friskpressede juicer

Tidspunkt: Kl. 11.00 - 16.30

_____________________________________________________

 

Mit yndlingsværk

yndlingsværk

Kulturpersonligheder og venner af kunstmuseet præsenterer hver time fra kl. 11.30 et af deres yndlingsværker.

Mød forfatter Ida Jessen (11.30), kulturjournalisten Adrian Hughes (12.30), museumsdirektør Christian Gether (13.30), politiker Bertel Haarder (14.30), litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen (15.30) og borgmester Gert Jørgensen (16.30).

Tidspunkt: Kl. 11.30 - 16.30

_____________________________________________________

 

Skuespil: 1x1x1

1x1x1

Andrea Vagn Jensen fortolker Hanne-Vibeke Holsts monolog "En køkkenscene" – skrevet i anledning af jubilæet og inspireret af Michael Kviums værk af samme navn. Instruktion: Hans-Peter Kellner. Forestillingen gentages hver halve time (varighed: ca. 10 minutter) - dog med en pause kl. 14.

Tidspunkt: Kl. 12.00 - 16.00

_____________________________________________________

 

Malerierne bliver levende

#

Udvalgte værker bliver levende og går rundt på museet takket være elever fra Sorø Musiske Skoles teaterlinje.
Instagram-konkurrence: Find personerne, tag et billede af dem og send foto med  #jubi75sorø, hvor du også skriver titel og kunstner på det korrekte tilhørende værk. Der trækkes lod blandt afsenderne af de indsendte fotos om et par gode præmier.

Tidspunkt: Kl. 12.00 - 16.00

_____________________________________________________

 

Workshop for børn

Bonnano

Finurligt og fantasifuldt. Den dansk-italienske kunstner Alfio Bonanno, internationalt anerkendt for land-art og kunst i naturen, tager børnene med på en magisk rejse ind i kunsten.

Tidspunkt: Kl. 12.00 - 16.30

_____________________________________________________

 

Festtale ved Jens Blendstrup

Jens Blendstrup

Der er både plads til eftertænksomhed og latter, når forfatteren Jens Blendstrup går i dialog med personer og begivenheder fra museets fortid og nutid.

Tidspunkt: Kl. 14.00 - 14.30

_____________________________________________________

 

Følg med på hjemmesiden, på Facebook eller på Instagram #sorokunstmuseum.

Gratis adgang hele dagen.


Samtidig med vores jubilæumsfest er der også andre spændende aktiviteter i Sorø bymidte denne dag:

 

Sangmaraton

I biblioteksgården bliver der sunget fra Højskolesangbogen fra morgen til aften. Biblioteket, ved Erik Lindsø og Sanne Lohmann, vil sammen med forskellige lokale gæster, udenbys gæster og kor fra Sorø sikre en ni timers lang fællessang (kl. 9.00-18.00).

Sorø Byløb 2018

Med både børneløb og voksenløb. Løbsruten går gennem Sorø centrum og langs Sorø Sø (tilmelding på soro-bylob.dk).
Kl. 10.00: Børneløb
Kl. 10.45: Walk & Talk
Kl. 11.00: Voksenløb

 

Tak til fonde, der har støttet forestillingen 1x1x1

Sorø Spare- & Laanekasses Fond

Stiftelsen Sorø Akademi

Slagelse Håndværker- og Industriforenings Fond

Nordea lokalfond

_____________________________________________________

Billeder i omtalt rækkefølge:

Søren Martinsen, Flommen, 2018

Ida Jessen, foto: Miklos Szabo

Adrian Hughes, foto fra: www.athenas.dk

Christian Gether, foto: Per Morten Abrahamsen

Bertel Haarder, foto: Martin Dam Kristensen

Erik Skym-Nielsen, foto: Søren Staal

Gert Jørgensen, foto: Thomas Olsen

Alfio Bonanno, foto fra: www.alfiobonanno.dk

Jens Blendstrup, foto: Miklos Szabo

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
(påkrævet)