1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




April i Sorø Kunstmuseum

I april måned byder Sorø Kunstmuseum på påskegæk og kogalskab for de små og spændende foredrag om Philipsen for de store.

Påskeferie

Tirsdag d. 11. april kl. 11

Påskeharen har været på spil og gemt påskeæg i Akademihaven. Find et æg og tag dine forældre, bedsteforældre eller nabo med på museum. Fribilletter i ægget giver adgang for to voksne til Sorø Kunstmuseum og varm kakao. Børn er gratis.

Åbent værksted d. 11. - 17. april kl. 11-17

Hele Påsken kan børn og voksne udfolde sig kreativt m. utraditionel påskeægspyntning i museets Åbne Værksted. Få inspiration fra detaljer i museets værker, hvor mønstre, former og farver omsat til papir, stof, strik, snor mv. og klistret på æg giver påskeæggene et helt nyt liv.

Værkstedet er ubemandet. Gratis, når entre til museet er betalt. Uden entre til museet: 25kr pr. person.

Philipsen En Kostald

Ind i kunsten: Køerne i kunsten

Lørdag d. 22. april kl. 12-15

Køer har alle dage været et yndet motiv i kunsten. Vi besøger museets særudstilling og oplever komaleriets mester, Theodor Phillipsen. I værkstedet skaber vi vores egne kobilleder og bygger vores helt egen Cow Parade!

Pris: 50 kr. pr. person. Voksen er gratis, hvis man har købt billet til museet.

Tilmelding: butik@sorokunstmuseum.dk eller tlf: 5783 2229

Kunstkammerater logo

April i Sorø Kunstmuseum

KUNSTkammerater

Fra 19. april og to uger frem er KUNSTkammeraterne atter på spil på museet. Denne gang gæster billedkunstner, Mette Vangsgaard museet og arbejder sammen med skoleelever ud fra temaet ”sæt spor!”. Eleverne ser på værker i den aktuelle udstilling om Theodor Philipsen og arbejder efterfølgende selv kreativt i museets værksted ved siden af caféen.

 

Foredrag om Theodor Philipsen

Søndag d. 2. april har vi Søndagsalon med tidligere museumdirektør Finn Terman Frederiksen, der vil fortælle om sin forskningsarbejde med Theodor Philipsen.

Gylden Tirsdag d. 4 april omviser direktør Charlotte Sabroe i særudstillingen med Philipsen og den danske guldalder.

Tilmelding: butik@sorokunstmuseum.dk eller tlf: 5783 2229

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
(påkrævet)