1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




HOLD VINTERFERIE PÅ KUNSTMUSEET

HOLD VINTERFERIE PÅ KUNSTMUSEET

[Dmitrij Moor, Til Kaukasus folk, 1920, Plakatsamlingen, Designmuseum Danmark]

Vi byder på ny ophængning af hovedværker fra samlingen og jazz i verdensklasse. Der er også åbent i familieværkstedet og trykkeri-workshop for børn. Det er jazzdiva Nancy Harms, der gæster museet, og husk det er ved at være sidste chance for at se "Revolutionens billeder".

 


MÅ VI HAVE LOV AT PRÆSENTERE:
MERTZ, KIRKEBY, KALKAU MED FLERE

Fra fredag d. 9. feb.

[Albert Mertz, Night Television, Alkyd på masonit, 1988.]

En ny ophængning af nyerhvervelser og hovedværker fra samlingen er klar til vinterferien. Her præsenterer vi værker fra 1950'erne og frem. Nye værker af bl.a. Gunnar Aagard Andersen, Christian Vind, Sophia Kalkau og Maiken Bent går i samspil med museets kendinge som blandt andre Paul Gernes, Albert Mertz, Per Kirkeby og Poul Gadegaard.

 

SIDSTE CHANCE FOR AT OPLEVE "REVOLUTIONENS BILLEDER"

Det er ved at være sidste chance for at opleve særudstillingen "Revolutionens billeder" med fotokunst af Alexandr Rodchenko og revolutionsplakater fra Hermod Lannungs samling. Den anmelderroste udstilling slutter søndag d. 25. februar efter at have været forlænget en måned.

 

VINTERJAZZ: 
NANCY HARMS MED KVARTET

Torsdag d. 15. kl. 19-21.00


Den amerikanske jazzsangerinde Nancy Harms har erobret europæiske scener som Royal Albert Hall i Londen og den eksklusive New Morning natklub i Paris. Det bliver et møde med en international topklasse jazzshowdiva, der med overlegen sceneoptræden viderefører den medrivende klassiske jazzstil med bl.a. Duke Ellingtons musik på sit repertoire.

Hun medbringer sin egen pianist Jeremy Siskind. Ellers er det den dansk bosatte canadiske bassist Graig Earle og hans trommemakker Janus Templeton, der leverer resten.

Koncertpris: 185 kr./medlemspris: 170 kr.

Aftenmenu fra Wonderful Lifestyles køkken kl. 17-18.30: 155 kr./medlemspris 140 kr. incl. et glas vin (inkluderer IKKE entré til koncerten).

Reservation: butik@sorokunstmuseum.dk eller tlf: 57 83 22 29


KREATIV VINTERFERIE
GRAFISK VÆRKSTED: MONOTYPI

Workshopdage: Tirsdag d. 13. februar og onsdag d. 14. februar kl. 11-14

Vi bruger aftryk af naturen til at skabe smukke billeder. Denne gang arbejder vi med monoprints, dvs. unikke tryk.

Med farver og trykpresse kommer aftryk af fx. blade og frø på papir, men også af andre overflader, der har en struktur. Gå gerne selv ud i naturen og find materialer, som børnene har lyst til at prøve at arbejde med. Det eneste krav er, at det skal kunne presses fladt. Har man ikke tid til en skovtur, har vi naturligvis også materialer klar.

Workshoppen er kommet i stand gennem et samarbejde med Kirsten Blicher Friis fra Naturcenter Kongskilde og kunstner Vibeke Frost.

Pris: 50 kr. pr. person

Tilmelding kan ske på butik@sorokunstmuseum.dk, men det er også muligt blot at dukke op.

 

KREATIV VINTERFERIE 
ÅBENT VÆRKSTED: LYS I MØRKET

Torsdag d. 15. til søndag 18. februar kl. 11-15.30


Der er åbent i familieværkstedet, hvor der ligger mange forskellige materialer inkl. glas, du kan bruge til at skabe fantasifulde lanterner.

Pris: 25 kr. pr. person betales i museumscaféen.


NYT I MUSEUMSBUTIKKEN

Et stort sortiment af det skønneste franske legetøj er kommet på hylderne med mange smukke kvalitetsprodukter: Puslespil(fra få brikker op til 350), kreative sæt med sy/tegne/malearbejde eller stableklodser, som er et hit til de mindste.
Alt er udført i meget holdbar kvalitet med tilbud til børn fra 1 til 12 år, og priser fra 10 kr. til 159 kr.

HOLD VINTERFERIE PÅ KUNSTMUSEET

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
(påkrævet)