1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




Sorø Kunstmuseum

November byder på en gylden tirsdag, samtidskunst, kunstnermøde - og lige om lidt jul på museet.

Skulle det nu være kunst?

Gylden Tirsdag

8. november kl. 14

Som et led i særudstillingen Udkast til en ny verden sætter museet denne tirsdag fokus på samtidskunst og museets nyeste del af samlingen. Samtidskunst kan ofte opleves som uforståelig og give anledning til flere spørgsmål end svar.

Museets formidlingsinspektør Mette Truberg Jensen åbner derfor op for spørgsmål og mulige forklaringer, når hun denne tirsdag inviterer til en snak om, hvad vi egentlig skal med samtidskunsten og det klassiske spørgsmål 'skulle det nu være kunst?'

Tilmelding

butik@sorokunstmuseum.dk / tlf. 5783 2229

Pris

80 kr. inkl. kaffe/the & kage. / Medlemmer 60 kr.

 

Finn Reinbothe_kunstnermøde

Finn Reinbothe

Kunstnermøde

Søndag 20. november kl. 14

Få forklaringerne på titlen bag særudstillingen Udkast til en ny verden, når billedkunstner Finn Reinbothe og museumsinspektør Helle Brøns går tæt på Reinbothes kunstneriske praksis og værker i den aktuelle særudstilling.

I samtalen vil de to ligeledes tale om de positive effekter af, at billedkunstner og museumsinspektør i fællesskab retter blikket mod museets faste samling.

Reinbothe er autodidakt kunstner og var i 1980'erne med i kunstnerkollektivet Leifsgade 22. Han arbejder dengang som nu installatorisk og inddrager gerne præfabrikerede, fundne materialer, som han omhyggeligt konstruerer på ny. Museet har netop erhvervet en række af kunstnerens værker, der dækker en forskellige perioder i hans euvre. Finn Reinbothe er også repræsenteret på Statens Museums for Kunst, KØS, Esbjerg Kunstmuseum og Ny Carlsbergfonden.

Tilmelding

butik@sorokunstmuseum.dk / tlf. 5783 2229

Pris

80 kr. inkl. kaffe/the & kage. / Medlemmer 60 kr

 

Jul på Sorø Kunstmuseum

Jul på museet

Søndag 27. november kl. 14-18

Juletræet tændes på Sorø Torv kl. 16.30 og i den forbindelse er der julehygge hele dagen på museet. Kom forbi og få varmen i museets hyggelige omgivelser og kig forbi caféen, hvor der serveres hvid gløgg, kakao og æbleskiver frem til kl. 18

Program

Fernisering på "Ind i kunsten"

Koncert med Sorø Musiskeskole
kl. 14-15.00

Kreativ gaveindpaknings-workshop
kl. 14-16.00

Der er gratis adgang til alle aktiviteter i museumscaféen.

 

Sæt kryds i kalenderen

Tirsdag 6. december kl. 14

Museumsdirektør Charlotte Sabroe fortæller om museets ikonsamling.

4 søndage i advent

De fire søndage i advent er der ekstra julehygge, glögg og mulighed for inspirerende julepakker.

 

Følg museet i hverdagen

Facebook logo Instagram logo

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
(påkrævet)