1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




Sorø Kunstmuseum

Jazz dage og operettekoncert. Farvematematik for børn og Folkeuniversitet for de lidt ældre.

Jazz for børn og voksne

Torsdag 28. juli kl. 13

Et af landets allerbedste børnejazzbands Martini's for Børn spiller for de mindste og deres voksne i Kunstmuseets gård.

Det herlige børnejazzband med jazzsangerinden og sangskriveren Kira Martini og fire superdygtige musikere i sjove kostumer giver en koncert, som især er rettet mod de mindste fra 2 til 8 år.

Martini's for Børn” er et af de allerbedste børnejazzorkestre og var senest i 2015 nomineret til prisen som Årets Børnejazznavn ved DMA Jazz.

Læs mere om tilmelding og priser på museets hjemmeside

JAN HARBECK MED KVARTET

Fredag 29. juli kl. 15

Jan Harbeck er det bedste bud på en musiker, der kan overtage tronen som kongen af dansk swing i den store tradition fra Lester Young, Ben Webster og Coleman Hawkins. Så rosende omtaler jazzanmelderne den 41-årige tenorsaxofonist, der de senere år har markeret sig som en af Danmarks mest personlige og markante musikere på sit instrument.

Harbeck spiller både klassiske jazzstandards og egne kompositioner med sin kvartet, der har Peter Rosendalpå klaver, Eske Nørrelykke på bas og Adam Holm på trommer.

Jazzfrokost

Inden koncerten byder caféen på en frokost jazztallerken fra restaurant Støvlet Katrine med lidt sild, koldrøget laks med rygeostecreme, bisonpølse, ost og frugt samt en fadøl fra Dagmarbryggeriet.

Læs mere om tilmelding og priser på museets hjemmeside

 

farvematematik

Kreativ med kunst, farver og tal

Brug kunst og farver til at få styr på tallene

Tirs-onsdag 26.-27. juli kl. 9-12

Farvematematik er en ny, kreativ og anderledes tilgang til det at lære talforståelse og matematik. Gennem farvematematikken møder vi tallene og talsystemet på helt nye måder – nemlig gennem farver og farverytmer. Vi udforsker farvecirklen, ser på farverig kunst på museet og skaber vores egne kreative talting og tegninger, vi kan tage med hjem.

Kurset henvender sig til børn, som kan have gavn af at blive styrket i matematik gennem en helt anderledes indgang til stoffet, eller som bare har lyst til en sjov dag med masser af kunst, tal og farver!

Læs mere om tilmelding og alderstrin på museets hjemmeside

 

operettekoncert

Operettekoncert

Onsdag 3. august kl. 20

Sorø Internationale Musikfestival byder på operettekoncert midt i den skønne kunst på Sorø Kunstmuseum med: Thomas Koppel, Cecilia Lindwall og Carol Conrad.

Pris

Entré 245 kr - inkluderer koncert og entré til Kunstmuseet fra kl. 17 Billetter købes på: www.ticketmaster.dk

Operettemenu

Museumscaféen tilbyder en operettemenu fra kl. 17.
Maden er tilberedt og leveret af kokkene på Comwell og består denne gang af gris på ben med knuste kartofler rørt med urter, ratatouille og braisersky. Dessert er hindbær mousse med coulis.
Pris 165 kr. inkl. dessert /  135 kr. uden dessert.
Reservering af bord kan ske ved henvendelse til Sorø.
Kunstmuseum på: butik@sorøkunstmuseum.dk eller tlf. 5783 2229

Folkeuniversitet

Folkeuniversitet

Tilmeldinger til efterårets folkeuniversitet på Sorø Kunstmuseum er åbnet og vi byder velkommen til endnu en sæson med følgende to emner:

A. Byzantinsk kunst og arkitektur

B. Form, funktion og folket / Funktionalisme og modernisme

 

Læs mere om de to kurser og tilmeldinger på museets hjemmeside

 

Følg museet på

Facebook logo Instagram logo Tripadvisor logo

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
(påkrævet)