1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




Om museet

Museet er et levende og engageret hus med over 300 års kunst, smuk arkitektur og masser af aktiviteter for børn, unge og voksne.

Sorø Kunstmuseum åbner i 1943 på initiativ af Soransk Samfund. Museet har til huse i en fredet ejendom, opført i 1832 som bolig for godsforvalteren ved Sorø Akademi.

I 2011 udvides museet med en ny tilbygning, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Tilbygningen er et flot eksempel på, hvordan en moderne arkitektur føjer sig til en eksisterende bygning med respekt for historien og de historiske omgivelser.

Museets samling rummer ca. 2300 værker, som spænder over 350 års dansk kunst. Nyd en perlerække af malerier af de vigtigste kunstnere i den danske kunsthistorie fra 1700-tallet til idag. Museet har derudover to specialsamlinger af russisk kunst: Russisk kunst fra 1870-1930, doneret af Hermod Lannung samt landets største og fineste samling af russiske ikoner fra 1500-1900, doneret af Per Schrøder, Hermod Lannung og Lorentz Jørgensen.

Udover visning af samlingen arrangerer vi tre årlige særudstillinger med dansk og international kunst.

Du finder mere information om museet og vores aktiviteter i menuen til venstre.

Fejl
Der opstod en fejl ved afviklingen af portletten.