1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




A Kassen EXTERIOR

Foto: Torben Eskerod

A Kassen EXTERIOR

5. juni - 28. august 2016

A kassens udstilling EXTERIOR tager udgangspunkt i byens hovedgade, Storgade. Herfra har kunstnerne flyttet dele af byrummets eksteriør ind på museet. Dørhåndtag har forladt hoveddørene og er rykket ind på væggene. Gadelamper er ”stukket ned gennem museet” og hænger nu ned fra loftet og oplyser rummet. Vandpytter er blevet støbt i aluminium og udstilles i deres nye faste form. Læs mere

Åbningstider

Tirs-søndag 
Kl. 11 - 17

Torsdag
kl. 11-18

Mandag lukket

Hvem er A Kassen?

Luk

Hvem er A Kassen?

A Kassen består af Christian Bretton-Meyer (f. 1976), Morten Steen Hebsgaard (f. 1977), Søren Petersen (f. 1977) og Tommy Petersen (f. 1975). A Kassen har arbejdet sammen siden 2006 med projekter og udstillinger i Danmark og udlandet. De har netop modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Senere på året afsløres deres nye store skulptur Poseidon på Århus Havn.

Udstillingen er gruppens første solovisning på et dansk museum og for Sorø Kunstmuseum er det oplagt at vise A Kassen, som arbejder i forlængelse af den minimalistiske og konceptuelle kunst fra 1960erne, Sorø Kunstmuseums samling lægger vægt på. Museet ejer i forvejen A Kassens værk "The title is a pile of letters".

Tak til

Luk

Tak til

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond og Statens Værksteder for Kunst og er lavet i samarbejde med SEAS-NVE og Poul W. Jensens Eftf. Smede-og maskinværksted.

Tak til borgere og butikker i Sorø, der har udlånt deres dørhåndtag: Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn, Victoria Teatret, Sorø Apotek, Nybolig Sorø, Hotel Postgården, Colloseumsklinikken, Kebab House, Skjold Burne Sorø, Wonderful Lifestyle, Øjensynlig, Bang & Olufsen Sorø, Sir Brian, Nordea Sorø, Fred. Jensen og Søn.

PRESSE

Luk

PRESSE

Kontakt museumsinspektør Helle Brøns for yderligere information om udstillingen:

hb@sorokunstmuseum.dk / tlf. 5783 2229

Pressebilleder