1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




De forskellige udstillinger

Tre gange om året præsenterer vi en ny særudstilling. Derudover har vi løbende tematiske ophængninger af værker fra vores store samling af 350 års dansk kunst og/eller den russiske samling.

_____________________________________________________

 

AKTUELT UDSTILLINGSPROGRAM

19. sept. 2018 - jan. 2019:

Landskab og samtid (samlingsudstilling. Læs beskrivelse nedenfor)

6. oktober - 13. januar 2019:

Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år (særudstilling. Læs beskrivelse her)

_____________________________________________________

 

LANDSKAB OG SAMTID

Olafur Elisason: Petrus' Garden Series, 1994
Olafur Eliasson: Petrus' garden series, 1994

Udstillingen Landskab og samtid præsenterer samtidskunst fra samlingen, der på den ene eller den anden måde behandler landskabet som tema.

Tidlige tiders kunstnere har hyldet og romantiseret det nationale landskab; draget ud i det med staffeli og pensel for at indfange det, de så; eller de har transformeret det til former og farver med æstetisk eller ekspressiv kraft.

I samtidskunsten fra 1960'erne til i dag er landskabsmaleriet blevet opfattet som en gammeldags genre. Ikke desto mindre bliver landskabet stadig brugt som motiv – det bliver dokumenteret, udmålt, kritiseret eller vrænget af. Denne udstillings værker spænder fra 1960ernes landart, over 1980ernes ironisk-kritiske landskabsmaleri til konceptuelt fotografi i 1990erne og nyt opdateret landskabsmaleri i anførselstegn.

Her møder man med andre ord samtidskunstens forskellige opdateringer af landskabsgenren - både hvad angår motiv, medie og stemning.

Udstillingen er en markering af mødet mellem Sorø Kunstmuseums faste samling og den kommende særudstilling Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år, der åbner d. 6. oktober.

Åbningstider

Tirs-søndag
kl. 11-17

Torsdag
kl. 11-18