1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar




Søren Martinsen: GIGANTERNE

Søren Martinsen, Kanoudlejningen, 2018

Søren Martinsen: GIGANTERNE

2. juni - 2. september 2018

GIGANTERNE er en totalinstallation, der med udgangspunkt i Sorøs historie og nutid involverer både video, maleri og skulptur. Værkerne etablerer en kontrast imellem forskellige tider, steder og stemninger, som alle har forbindelse til byen Sorø.

Byens historiske fundament hviler på den smukke klosterkirke og Sorø Akademi, der siden middelalderen har været et markant forum for dansk kultur, religion og lærdom. Disse to giganter taler deres tydelige sprog om fordums storhed. I dag er der andre giganter på spil: industrielle bygninger og lagerhaller slår ring om byen i velkendt betonarkitektur.

På udstillingen vil de store monumentale malerier, der dyrker en romantisk, overdreven vision af Sorø-landskaberne, blive spillet ud mod skulpturelle mutationer af de forskellige industribygninger.

Udstillingen kan ses som et kærligt og kritisk portræt af Sorø. Søren Martinsen bor selv i nærheden og kender egnen godt.

 

Hylander

Thomas Hylander: Shelfies. Historier fra køkkenmøddingen

2. juni - 2. sep. 2018

Thomas Hylander betragter museet som en erindringernes maskine. Et sted hvor malerier, skulpturer og tegninger bliver gravet frem fra bunken af kunstnerisk arvegods. Udstillingen er en intervention i museets guldaldersamling, hvor han har fundet skitser og studier i magasinerne og viser dem som en slags røntgenbilleder af den kreative proces.

Titlen refererer til kunstnerens interesse i kaotiske ophobninger, hvad enten de er kunstsamlinger, minder eller - køkkenmøddinger. For Hylander ligner den kunstneriske proces arkæologisk arbejde, hvor genstande graves ud, identificeres og sorteres, før de udstilles som fund.

Hans værker tager udgangspunkt i erindringer, fundne billeder og særligt saftige sætninger fra litteraturen, der råber på at blive malet. Malerierne bygger ofte på rester af forliste og overmalede billeder, og hans små hylde-skulpturer, der kan ligne opstillinger til stilleleben, er lavet af kasserede materialer.

Åbningstider

Tirs-søndag
kl. 11-17

Torsdag
kl. 11-18


NYHEDSBREV

Få mere at vide
(påkrævet)